Skip to content

Grant Manager – transparent fundraising

Grant Manager systemet er udviklet af fundraisere for fundraisere med det formål at skabe et samlet overblik over fonde, relationer, projekter, ansøgninger og opgaver – og ikke mindst automatisere den løbende dataindsamling og rapportering i organisationer.

Grant Manager – transparent fundraising

Grant Manager systemet er udviklet af fundraisere for fundraisere med det formål at skabe et samlet overblik over fonde, relationer, projekter, ansøgninger og opgaver – og ikke mindst automatisere den løbende dataindsamling og rapportering i organisationer.

Vores mission

Livet er for kort til Excel-anarki! Vores mission er gennem et nemt, funktionelt og sammenhængende modulopbygget og cloud-baseret grant management system at sikre både store og små organisationer overblik og indsigt i samt at eliminere fejl og dobbeltarbejde.

For holdet bag Grant Manager er missionen uændret – et godt grant management system er stadig et, der bliver brugt hver dag. Det er således også vores mission at hjælpe vores kunder med at sætte fundraising i system på tværs af hele organisationen og med de nødvendige tilpasninger.

Milepæle

Siden Grant Manager ApS blev registreret tilbage medio 2019 har der været fuld fart på. På ca. 3 år er vi gået fra kravspecifikation og grove skitser til en i dag fuld funktionel version med 9 moduler, som i dag anvendes af nogle af Danmarks største organisationer. Det er vi meget stolte over og det er en milepæl i sig selv at gå fra idé, over prototype til færdig første version med case-kunder og både offentligt og private bevilligede midler til udvikling.

I 2022/2023 har vi store forventninger om at udvide med endnu flere kunder, strategiske samarbejder, online salg af og adgang til mindre løsninger samt yderligere ekstern finansiering til videreudvikling af Grant Manager – processer vi naturligvis selv holder styr på ved brug af Grant Managers moduler.

Holdet og historien bag Grant Manager

Selvom Grant Manager først gik online i 2020, har holdet bag systemet arbejdet intensivt med udvikling af idéen siden 2018. Holdet består af Rasmus Munch og Dennis Hørmann, som tilsammen har væsentlig erfaring med og kompetence inden for alle grene af en virksomheds værdikæde.

Rasmus og Dennis har siden 2010 stået bag en af Danmarks største og mest ambitiøse konsulentvirksomheder inden for fundraising, Fundraiseren.dk, som arbejder med fundraising rådgivningsydelser, kompetenceudvikling samt digitale fundraising-værktøjer, hvor den ubetinget største succes er Fonde.dk – Danmarks største fundraisingportal og fondsdatabase.

Grant Manager er et naturligt spin-off af Fonde.dk. Her fik vi kontinuerligt flere og flere forespørgsler fra markedet om at videreudvikle systemet til – foruden støttemuligheder – også at kunne administrere projekter og ansøgninger. På samme tid var vi over en årrække selv blevet mere og mere frustrerede over de manuelle processer med at indtaste data i Excel-logbøger og styringsdokumenter. Markedet kaldte på forandring.

Dette blev startskuddet til Grant Manager!

I udviklingsfasen fik vi også tilknyttet Kolding Kommune og Københavns Professionshøjskole, der så store fordele i at investere i et skræddersyet system, der var tilgængeligt for alle i deres organisation. Et system, som kunne sikre vidensdeling på tværs, notifikationer i tide, og hurtig og effektiv rapportering. Med andre ord: Et system der kunne løfte den samlede indsats i forhold til eksterne finansiering.

Foruden de to founders, består Grant Manager-holdet også af eksterne seniorudviklere og konsulenter, som alle bidrager til at tilpasse og optimere Grant Manager til vores kunders behov, så arbejdet med fundraising bliver nemmere og mere succesfuldt.

Kom i gang med Grant Manager

Sig farvel til de løsrevne Excel-ark og den personbårede viden – og frigiv ressourcer til endnu mere fundraising. 

Kontakt os i dag for mere information eller book en demo!